Topledere mangler fokus på Cyber-sikkerhed

Cyberangreb er en af de absolut største trusler mod danske virksomheder i dagens digitale samfund. Hackerne bliver stadigt dygtigere og sværere at identificere. Det er derfor afgørende, at topledelsen har et klart billede af den sikkerhedstrussel, deres organisation står overfor. Først da kan der allokeres de nødvendige ressourcer til at beskytte virksomheden.

Vi oplever, at de færreste ledere har indstillet sig på det reelle trusselsbillede. Det kigger vi nærmere på i denne rapport, hvor vi har spurgt 118 CIO’er, CISO’er og andre cyberansvarlige i danske virksomheder, hvordan de forholder sig til cybersikkerhed og potentielle cyberangreb.

Hovedpointer fra rapporten:

  • Næsten halvdelen af virksomhederne har været udsat for mindst ét cyberangreb i løbet af de seneste 12 måneder.
  • 79 procent har udpeget en leder med særligt ansvar for organisationens cybersikkerhed – men kun halvdelen af dem har en plads i topledelsen.
  • Topledelsen bliver kun sjældent opdateret på organisationens aktuelle sikkerhedsniveau i forhold til cyberangreb.